LÆRREDSTRYK

LÆRREDSTRYK

(Der er flere fotos på vej)

Velkommen til mine nye lærredstryk – en serie, jeg har kaldt SEASONS. Hver eneste af værkerne er en personlig refleksion over de værdier og øjeblikke, jeg prioriterer højest lige nu i mit liv. Serien er en hyldest til forandring, vækst og de følelser, vi alle oplever gennem livets forskellige ”årstider”.

Mit håb er, at disse værker vil vække noget i dig – tanker, følelser eller minder – og skabe en forbindelse, der rækker ud over det visuelle. Lad disse værker være en inspirerende påmindelse om, at vi alle gennemgår vores egne forandringer, og at skønheden ofte ligger i vores særlige øjeblikke af refleksion og stilhed.

Jeg føler mig meget taknemmelig over at få lov til at skabe noget der måske kan blive en del af dit rum og din historie.

Et lærredstryk er en reproduktion af et originalt maleri, der med moderne trykketeknik fanger detaljerne og skaber en tekstur og dybde, som minder om det originale kunstværk. 
 
Mine lærredstryk trykkes på eksklusivt Hahnemühle 430g mat lærred og afsluttes med en vandbaseret lak, der beskytter mod UV-stråler og forebygger revner. Efter trykningen skal lærredet tørre fladt i 24 timer, og derefter yderligere 24 timer efter lakeringen. Denne grundige proces og brugen af materialer i højeste kvalitet sikrer, at lærredstrykket holder i mange år og fremstår som et autentisk kunstværk. 
Grundet processen tager lærredstryk mellem 10-14 dage fra bestilling til levering. 
 
Leveringsmuligheder

Danmark:
Vælg mellem opspændt og indrammet, eller leveret i en rulle til lokal indramning.
 
Worldwide: 100x140 cm Lærredstryk leveres kun oprullet. Når du modtager dit lærred i en rulle, kan du få det indrammet hos din lokale indrammer.
70x100 cm lærredstryk kan bestilles opspændt og indrammet i Europa. 
 
OBS. Lærredstryk er en specialbestilling og kan derfor ikke returneres.
Kontakt mig endelig med spørgsmål omkring shipping og levering.