


Small Works · 3 kunsttryk i A4
Fri fragt i Danmark · 14 dages returret
SMALL WORKS
Tre kunsttryk i A4. Nye motiver hver måned.
Små værker er ikke halve værker. Det er de samme motiver, det samme papir og det samme trykkeri som mine store formater — bare i et format, der kan være på en smal væg, i en reol, over et skrivebord.
De kan rammes ind og hænges op, præcis som de er. Og de er den nemmeste måde at finde ud af, om du vil have et af værkerne stort.
Papiret
Det er her, det hele afgøres. Et motiv kan være nok så smukt — det er papiret, der bestemmer, om det bliver til kunst på væggen eller bare til en plakat.
Mine tryk laves på 310 g fine art-papir i 100% bomuld. Tykt nok til at have vægt i hånden. Overfladen er mat og let tekstureret, næsten som akvarelpapir, og den hvide tone er varm i stedet for den kolde blåhvide, man kender fra almindeligt print. Det er den tone, der gør, at et tryk ikke ser trykt ud. Farverne lægger sig ned i overfladen i stedet for at ligge oven på den.
Giclée betyder, at blækket er pigmentbaseret. Det falmer ikke efter et par somre i stuen. Hængt op uden for direkte sol holder farverne i årtier.
Alt trykkes til ordre. Intet ligger på lager og gulner i kanterne, mens det venter på dig.
Det er det samme papir, uanset om du køber A4 eller 100 x 140 cm. Så det, du mærker i hånden, er præcis det, du får i stort format — bare mindre.
Septembers tre motiver
A New Era
Big Dreams
Water 01
Det får du
3 forskellige kunsttryk i A4 (21 x 29,7 cm)
Giclée på 310 g fine art-bomuldspapir
Uden ramme — passer i almindelige A4-rammer
Nye motiver den 1. i hver måned
349 kr. tilbage, hvis du går videre
Med de tre tryk følger en kode på 349 kr. til dit næste køb af et kunsttryk. Vælger du et stort værk bagefter, har de tre ikke kostet dig noget.
Vælg muligheder



